Hej Alle
Det er med stort vemod at jeg idag har underskrevet slutseddel på en lidt større Citroen end den C1'er der de sidste 4 år har taget så pokkers meget af min tid, men omvendt og givet mig så stor glæde.
Fremme venter en Citroen C3 Picasso med glastag og hele molevitten, og forhåbentlig vil den gøre mig/familien lige så glad som den lille sorte C1'er. Hvad der fremme venter for Citybugowners.dk er endnu uvidst, men sitet vil da helt sikkert forblive i en eller anden udstrækning.
Jeg vil forblive som "ejer/stifter" men vil forsøge at finde en eller flere personer der kan holde sitet opdateret og ellers stå for den daglige drift mht. træf osv. osv. Rabataftalerne og alt andet bibeholdes selvfølgelig, og alt info forsvinder selvfølgelig heller ikke, således at Citybugowners.dk stadigvæk vil forblive det bedste mødested for ejere af de 3 bugs.
Jeg vil indtil videre stadigvæk sige stor stor tak til alle brugere af sitet. Uden jer ville det ikke have været hvad det har været de sidste 4 år, og det har været skidehyggeligt at møde jer til træf og de andre arrangementer som vi har afholdt igennem tidens løb. Der har været mange ins and outs, men forummet og sitet har konstant været aktivt, og selvom det måske er en lille gerne som skriver herinde, så ved jeg at mindst lige så mange blot følger med fra sidelinien.
Det har alt i alt været en fornøjelse at have haft med jer alle at gøre, og håber vi kommer til at ses fremover også i ny og næ, hvis jeg kan få lov at snige mig med :-)
Nu vil jeg nyde de sidste 2-3 måneder, inden vi skal sige endeligt farvel til den lille sorte, og den vil altid have en plads i mit store hjerte :-)
De bedste bughilsener
Jimmy